Bio og burger for 2

325 DKK

2 biografbilletter og 2 Whopper-menuer.
Frit valg mellem 45 Nordisk Film Biografer og flere end 30 Burger King-restauranter.

Biograftur og burger – det perfekte makkerpar

Film og fritter. Burger og biograf. Det er altså bare som om, en stor burgermenu efterfulgt af en biograftur er det helt perfekte match! Det er opskriften på en ukompliceret og helt-nede-på-jorden-date. Det er den altid gode kombination af underholdning og mad. Forær den hyggelige og velsmagende oplevelse til den filminteresserede burgerelsker. Til teenageren eller til din bedste ven. Eller forkæl det travle forældrepar med en overskuelig date uden børn. Den hyggelige og velsmagende oplevelse er et sikkert gavehit – uanset hvem, du sender afsted til en omgang bio og burger.

Gode filmoplevelser varer for evigt

Alle elsker en tur i biffen! Der er noget ganske særligt over at trykke sig ned i de bløde biografsæder med favnen fuld af popcorn og øjnene forventningsfuldt klistret til det store lærred. Gode filmoplevelser kan vi bare ikke få nok af! Lad den heldige gavemodtager invitere kæresten, veninden eller sønnike med til et par timer i biografsalens magiske mørke. De vælger helt selv, om turen i biffen skal byde på en hylende sjov komedie, en hårrejsende gyser, en fabelagtig eventyrfilm eller noget helt fjerde. Der er frit valg mellem hele 45 biografer, så mon ikke de heldige gavemodtagere finder en biograf, der viser favoritfilmen?

Whopper – en legende fra Burger King

Nogle kalder den for burgernes konge. Andre for verdens bedste burger. Der er selvfølgeligt tale om den populære Whopper fra Burger King. Den legendariske flammegrillede burger er blevet grillet på nøjagtig samme måde siden 1957. Sværvægteren er et hit hos enhver burgerfan, og den smager ligesom bare endnu bedre, når man ved, at der bagefter venter en uforglemmelig oplevelse i biffen. Smut forbi Burger King før – eller efter – turen i biografen og få stillet sulten med en ægte fast food-klassiker: Whopper, sprøde fritter og iskold sodavand.