Windsurfing-kursus

595 DKK

3-timers windsurfing-kursus for 1 person. Minimumsalder er 12 år.

Lær at mestre et surfbræt

Kom på et 3-timers intensivt windsurfing-kursus. Den perfekte gave til ham eller hende, der drømmer om at lære surfsportens ædle kunst. Fornemmelsen af at stå på vandet og mærke vinden i håret er ubeskrivelig! At mestre et sejt surfbræt med sejl er en fantastisk oplevelse for alle, der har mod på at prøve kræfter med windsurfing. Det er gaven, der helt sikkert tager kegler hos enhver vandhund og er perfekt til alle mænd og kvinder med hang til oplevelser på havet.

Windsurfing-kursus for nybegyndere

Har du aldrig windsurfet før eller prøvet det få gange, så er dette kursus perfekt for dig. Du lærer at windsurfe i løbet af 3 intensive timer. Du vil først blive præsenteret for de grundliggende øvelser og teknikker på land. Efterfølgende foregår al træning på vandet. Der er fuldt fokus på at lære dig at surfe sikkert frem og tilbage og foretage kontrollerede vendinger. For at sikre dig det maksimale udbytte af undervisningen, er der altid 1 instruktør pr. 6 kursister. Sikkerhed og tryghed er i højsædet, så alle deltagere føler sig 100 % klædt på til at blive sluppet løs på bølgen blå. Det er en sej præstation uden lige at surfe afsted på havets overflade, og den heldige gavemodtager får sig uden tvivl en oplevelse, der sent går i glemmebogen.

Copenhagen Surf School – undervisning i særklasse

Der venter en uforglemmelig dag i surfsportens tegn med nogle af Danmarks bedste instruktører. Copenhagen Surf School er én af landets allerbedste surfskoler, og den heldige gavemodtager er derfor i de allerbedste hænder. De engagerede undervisere brænder for surfsporten og for at bringe danskerne tættere på naturen og vandet. Uanset, om du aldrig har stået på et surfbræt, eller du har stor erfaring med de blå bølger. Copenhagen Surf School garanterer, at du efter et kursus hos de dygtige instruktører kan surfe. Også som nybegynder. God fornøjelse på vandet!

 

For booking besøg Copenhagen Surf Schools hjemmeside

http://copenhagensurfschool.dk/kurser/

  • Varighed: 3-timers windsurfkursus
  • Deltageren skal være min. 12 år.
  • Gældende for 1 person.
  • Sted: Jollevej 8, Amager Strandpark, 2200 København S.

  • Bemærk! Husk at medbringe din voucher, da denne fungerer som betaling.